Home

Selvværd / Selvtillid

Selvværd og selvtillid er ikke det samme. Mange oplever at de føler sig meget værd, men ikke opfører sig som om det var tilfældet. Eller omvendt at de agerer selvsikkert, men ikke føler at de har noget at have det i.

Hvis det er tilfældet for dig, så vil det helt sikkert hjælpe dig at blive coachet, så du kan få styrket både selvværdet og selvtilliden - og komme til at føle dig som et helt menneske.

Lev op til dine egne forventninger

Overraskende mange kæmper med meget høje forventninger til sig selv. Det giver et kæmpe drive, men det giver også ofte en frustration over aldrig at kunne leve op til egne forventninger. Måske kobler andres forventninger også ind over, og hvis de ikke er de samme som ens egne, kan det virkeligt blive svært at leve op til det hele.

Sammen med din coach får du klarlagt, hvad dine forventninger er til dig selv. På den måde kan du finde ud af, om du vil ændre dem, - så du eksempelvis kan beholde dit drive og samtidig få mulighed for at kunne leve op til dine egne forventninger - bare en gang imellem.

Få balance mellem dit selvværd og din selvtillid

Når der er ubalance mellem selvværd og selvtillid, kan man eksempelvis høre sig selv sige ting som: "Nogle gange er jeg bare for dum." - selv om man inderst inde godt ved, at det ikke er sandt. Eller man oplever måske at andre folk synes, at man er meget dygtigere, end man selv synes.

At få genskabt balancen i samarbejde med en coach - og føle dig tilpas med dig selv og dine kompetencer og evner - frigiver en utrolig energi, som styrker din handlekraft, kreativitet og personlige gennemslagskraft.

Få styr på hvad der er vigtigt for dig

Vore prioriteringer i livet afhænger af, hvad vi måler os selv på. Mange føler at der ikke er overensstemmelse mellem hvad der er vigtigt for dem, og dét de stræber mod i det daglige.

At finde ud at hvilken skala du måler eller vejer dig selv og dit liv på, og hvad der skal til for at du finder den rigtige retning i dit liv, kræver at du bliver udfordret i dine overbevisninger, så du kan skabe balance og sammenhæng i dit liv.